Uddannelsen til Mentalhygiejniske Instruktør
Hvis du i din egen udvikling ønsker at videregive dine erfaringer med det emotionelle og spirituelle mentalhygiejniske træningsprogram, så kan du uddanne dig til instruktør (mentalhygiejnisk instruktør, Mi'er).
Denne uddannelse og certificering varetages af en MI-instruktør, som er udpeget af Foreningen Personlig Bæredygtighed.
En certificeret instruktør skal recertificeres inden 2,5 år, således at kvaliteten i træningsprogrammet bevares. Se om uddannelsen opbygning nedenfor.
Hver instruktør har sin egen kursusvirksomhed, og er som certificeret instruktør forpligtet til at være medlem af Foreningen Personlig Bæredygtighed.
Instruktørerne udveksler erfaring og modtager sparring i et Mi-fællesskab og der afholdes fysiske instruktørmøder efter behov.
MI uddannelsens opbygning
MI uddannelsen er modul opbygget og tæller et samlet tidsforbrug på 345 timer. Uddannelsen består af 5 moduler, som alle er et led i elevens egen personlige proces. De enkelte moduler kan der læses mere om på de næste sider.
Modul opbygningen gør det muligt for interesserede i uddannelsesforløbet, at gå i gang uden at binde sig for hele forløbet. Det kan godt være, at et forløb i modul 1 viser andre potentialer og veje som eleven ikke var bevidst vidende om.
På den anden side kan det, at gennemgå forskellige moduler hen af vejen også vise sig pludselig at have udviklet en potentiel Mentalhygiejnisk Instruktør.
Der startes med modul 1 som er fundamentet for fortsat vækst. Den proces løber over ca. 8 måneder og eleven kommer igennem sit livs læreprocesser 3 gange på finere og finere niveauer.
Modul 2 er et kursus i præsentationsteknik. Dette intensive kursus har til formål at højne indsigten i sig selv, samt at underbygge elevens evne til at stille sig frem og erkende sig. Der profiteres på mange planer med denne ballast.
Modul 3 tilfører større indsigt i kroppens funktioner. Det har til formål at hjælpe mennesker til lettere at kunne identificere og diagnosticere de metafysiske signaler. Det er bl.a. et hjælperedskab til at frigøre sig af troen på sygdom.
Modul 4 er opdelt i en 4a og 4b udgave, forskellene beskrives senere. Dette modul er som modul 1 et forløb som strækker sig over ca. 8 måneder. Det er samme proces som køres igennem. Der forholdes sig til arbejdsemnerne med en anden indfaldsvinkel. Eleven kommer her ind i endnu finere lag af sit livs læreprocesser og det bliver endnu tydeligere, hvorledes livet er en lang række af tillærte adfærdsmønstre, som stadig skaber gentagelser.
I modul 1 oplever alle meget store forandringer. Alle som gennemgår modul 4, forbavses over de stadige afsløringer og store forandringer de også i dette forløb modtager.
Modul 5 kan påbegyndes når eleven er i sidste del af modul 4. Med dette modul kommer eleven til den endelige klarhed om hvorvidt det at beskæftige sig med mennesker af et sandt hjerte, er noget for den enkelte. Det er her det afsløres om eleven er i stand til at bevare sig selv i sit arbejde med andre.
Den måde der arbejdes på, vil hurtigt få de sidste rester af frelsersyndromet til at falde, således at eleven ikke længere tilsidesætter sig selv i sit arbejde med andre. Når det mål nås er endnu en Mentalhygiejnisk Instruktør skabt.
modul 4a/b
modul 4a:
Gruppe for fortsat vækst som praktikant.
Kursus betegnelse: MIm4a. Tidsforbrug 122 timer.
Grupper for fortsat vækst findes i 3 udgaver. Alle, som er i eller har gennemført Gruppe for opstart, kan benytte sig af MT's selvhjælpsgrupper, som kører selvstændigt uden MI'er. Selvhjælpsgruppe er en model af Gruppe for fortsat vækst. Det er vigtigt at lp MI'ere har lært at benytte sig af disse grupper sideordnet med deres uddannelsesforløb, idet de gerne skal kunne animere deres kommende kursister til at fortsætte deres vækst.
Modul 4a hvor eleven gennemgår endnu et fuldt forløb som praktikant i en gruppe er et kombineret akademisk og praktisk træningsforløb. Praktikanten, som eleven nu betegnes, overdrages visse ansvarsområder udover ansvaret for sit eget træningsforløb med træningsprogrammets aktivitet 2.
I den sidste del af forløbet overdrages ansvaret for gruppen i praktikantens varetægt hver anden mødedag. Disse dage er et væsentligt led i praktikantens træning, i kun at dele personlig erfaring når kursister beder om det, og absolut kun hvis praktikanten har personlig erfaring omkring det adspurgte.
Såfremt det er et ønske at gennemgå dette modul, er det praktikantens egen opgave at skaffe sig en praktikplads hos en MT certificeret MI'er.
Der afholdes løbende MI møder, hvor MI'ere deler erfaringer vedrørende afholdelse af deres grupper. Deltagere i modul 4b skal deltage i et nærmere angivet antal af disse møder, når de er i sidste del af forløbet i modulet.
modul 4b:
Gruppe for fortsat vækst hos MI eksaminator.
Kursus betegnelse: MIm4b. Tidsforbrug 122 timer.
I modul 4b gennemgår eleven et komplet træningsforløb med en MI eksaminator
som ansvarlig for gruppen. Dette forløb er rent akademisk.
Der afholdes møde hver anden uge og der skal gennemgås 2 arbejdsemner hver mødedag. Disse grupper består udelukkende af mennesker, som har gennemgået Gruppe for opstart på et tidligere tidspunkt. Der arbejdes under en skærpet disciplin, og der gives kun plads til det faktuelle samt ordene for ordenes pålydende.
Hvad der måtte være tilbage af misforstået stolthed og selvhøjtidelighed bliver konfronteret og barberet væk. Der er i denne fase skærpet opmærksomhed på det talte ord, og dets betydning for det du skaber og dermed modtager.
Gennem hele forløbet fungerer eleverne som hinandens guider i det talte ord, og på den måde forberedes de bl.a. til at være lyttende som Mentalhygiejnisk Instruktør.
Der afholdes løbende MI møder, hvor MI'ere deler erfaringer vedrørende afholdelse af deres grupper. Deltagere i modul 4b skal deltage i et nærmere angivet antal af disse møder, når de er i sidste del af forløbet i modulet.
imodul 5 Tre 21⁄2 dages seminarer.
Kursus betegnelse: MIm5-1-3. Tidsforbrug 63 timer.
Modul 5 kan påbegyndes samtidig med at eleverne er i den sidste halve del af
modul 4. Undervisningen tilrettelægges efter elevernes vurderede behov.
Der er dog en række faste emner som vil blive gennemgået. Dagene vil forløbe sig på den måde, at der begyndes med, det som i vores arbejdsredskab betegnes, en første halvleg og så en anden halvleg, hvor et specielt udvalgte emne fra vores arbejdsredskab vil blive taget op eller andre udvalgte temaer vil fylde halvlegen.
På første mødedag skal alle deltagerne møde med en skriftlig præsentation af dem selv, med hovedvægten lagt på deres egen arbejdsproces indtil det givne nu. Præsentationen skal også indeholde hvor de oplever fortsat at have behov for forandring. Præsentationen skal fremlægges mundtligt og vare mindst 20 minutter og højst 35 minutter.
Der vil typisk være 3 første og anden halvlege hver dag af de hele dage på seminarerne. Første halvlegene og arbejdsemnerne, fungerer som rollespil, hvor eleverne på skift fungerer som MI'er for hinanden, og instruktøren vejleder i spørgeteknikker og den øvrige kommunikationsform i gruppen efterhånden som læreprocesserne afslører sig.
Temaerne som vil blive berørt og arbejdet med er: Åndedrætsøvelse, meditation, chakra og chakrarensning, diagnostisering, karma, vejledere – fysiske som spirituelle. Etik: Forskellen på det at frelse og det at dele erfaring – hvor er jeg kontra mine elever – hvor siger jeg fra – hvordan formår jeg at være instruktør for andre udelukkende for min egen skyld.
Der afholdes løbende møder, hvor MI'ere deler erfaringer vedrørende afholdelse af deres grupper. Deltagere i modul 5 skal løbende deltage i disse møder.
Færdig, hvad så?
Det er nu, du er klar til at lære nye sider af dig selv at kende. Det er den dør, du har åbnet med det arbejde, du indtil nu har udført for dig selv.
Det er nu, du virkelig skal til at lære gennem det at gøre dig undværlig. At give din tilegnede viden som MI'er videre er en gave i sig selv, nu hvor det er blevet dig muligt at videregive til andre mennesker for din egen skyld.
MT stiller det krav til de MI'ere som ønsker at være tilknyttet foreningen, at de skal superviseres mindst hvert 21⁄2 år, for at opretholde retten til at blive profileret gennem MT og bl.a. benytte sig af MT logo, MI logo eller varemærket Svanesymbolet.
Når du som MI'er har certificeret 25 mennesker i modul1, dog minimum 5 grupper, er det på tide at tage de næste skridt op af Universets visdoms stige. Du vil nu være klar til at kunne optages på uddannelse til MI eksaminator, og så evt. starte dit eget uddannelsescenter.
Hvis vi ønsker vækst i vores liv, så må vi nødvendigvis konstant modtage livets lære. Det nytter ikke, at blive hængende på samme plan og bilde dig selv ind at du vokser. Når erfaring bliver til rutine står du stille. Når du står stille opdager du ikke at du er gået i stå, før du rammes af det som rammer dem som nøjes med. Nok er nok, og så må vi videre.